Vi fortæller for at få styr på verden

I dagligdagen er vi alle fortællere, når vi vores oplevelser til familie, venner, arbejdskolleger. Rekordstormen Allan over Danmark gav anledning til mængder af mundtlige fortællinger – ikke blot blandt mennesker, som i forvejen havde relationer til hinanden, men også blandt mange andre, som oplevede nød, ulykke og evakuering.

​

Ved at fortælle skaber vi sammenhæng, mening og fællesskab. Ved at fortælle kan vi kæde et fragmentarisk liv sammen. Når vi skal samle de påvirkninger, vi udsættes for, til meningsfulde helheder, må vi bruge alle vore sanser. Ikke blot hvad vi hører og ser, men også det vi lugter, smager og føler. Hvis ikke vi formår at sammenkæde og fortælle vort liv for os selv og andre, bliver vi forvirrede, rodløse og stressede. Vores evne til at fortælle, er helt grundlæggende for vores personlighed og identitetsfølelse.

​

Fortælling har både noget kulturbærende og kulturskabende i sig. Når vi mødes i fortællingen, løftes vi ud af vort eget og ind i et fælles afsæt og et fælles værdisæt. Vi indoptager de samme historier i vort sind: Myter, sagn og folkeeventyr, bibelhistorie, Danmarkshistorie, salmer, sange, rim og remser, skønlitteratur og vor egen familiemytologi, giver os en væsentlig ballast.

​

Nogle historier nægter at dø.